Café i Indre By under kunstforeningen Gammel Strand
Vi serverer små sæson-varierende retter morgen og frokost, prisbelønnet bagværk, kaffe fra La Cabra og naturvin. Lille Fugl er en lille hyggelig oase midt i pulserende Indre By med udsigt til Københavns kanalområde. Stemningen er uformel og afslappet med fokus på de gode, lokale og økologiske råvarer og altid med et blik på bæredygtigheden.
Lille Fugl er det seneste skud på stammen, som åbnede i november 2023 i samarbejde med Kunstforeningen Gammel Strand. Lille Fugl fokuserer på bagværksudsalg, er en hyggelig lille café og leverer forplejning til møder og større arrangementer hos Gammel Strand. Du kan læse mere om muligheden for at afholde arrangementer hos Gammel Strand og Lille Fugl her (LINK).
Vi arbejder målrettet for bedre forhold og vilkår i restaurationsbranchen, hvorfor alle vores medarbejdere arbejder under overenskomst.


















































































































































